Lysfest 2023

Året, hvor der kom fokus på at spare på strømmen, og lyset blev slukket rundt omkring i landet. Med energikilder som sol, bevægelse og ild, blev 2023 Den Levende Lysfest. Der blev sparet på ikke fornybar energi, og skruet op for kreativitet og fællesskab.

Bæredygtig udvikling af kulturlivet

Bæredygtig udvikling af kulturlivet

Kulturlivet skal være levende selvom lyset skal slukkes. Med den Levende Lysfest 2023, inviterer vi dig til at slukke alt lys derhjemme - også din router :)

Med en levende Lysfest 2023 går vi en bæredygtig udvikling af kulturen i møde. For vi skal selvfølgelig sørge for at have gode oplevelser sammen, og passe på vores klima samtidig. 

For at det kan lade sig gøre har vi brug for frivillige. Vi kommer nemlig til at slukke rigtig meget lys i byen, og derfor søger vi Lysbærer, der kan hjælpe med at gæsterne ikke snubler.